Jens Krog Jensen Energiberegning ApS
Jeg tilbyder energiberegning, varmetabsberegning, rentabilitetsberegning energirammeberegning og energioptimering
Rådgivende ingeniør med mere end 25 års erfaring.
Jeg har en uddannelse som civilingeniør med speciale indenfor energi og jeg har siden 2009 drevet selvstændig rådgivende ingeniør virksomhed.
Jeg har mange års erfaring i at hjælpe folk og virksomheder med energiberegning, varmetabsberegning, eftervisning af U-værdier samt at udarbejde rentabilitetsberegninger i forbindelse med renovering af boliger og større bygninger.
Hvad enten du har brug for et godt råd eller har en konkret sag, så sidder jeg klar til at hjælpe dig.
Med en stærk ingeniørmæssig baggrund og et godt øje for bygnings- og energimæssige forslag kan jeg hjælpe dig med at opnå den bedst mulige løsning for dit projekt.
Energiberegning
Energiberegning af nye boliger, etageejendomme og erhvervsbygninger er et lovkrav i dag, således at kravene i forhold til bygningsreglementet overholdes.
Allerede når du ansøger om byggetilladelse, skal der udarbejdes en energirammeberegning, da selve beregningen skal vedlægges din ansøgning om byggetilladelse.
Når byggeriet skal færdigmeldes til kommunen, skal der udføres en energimærkning af bygningen. Denne kan laves på baggrund af energiberegningen (energimærkning skal udføres af tredje part).
Energiberegningen bruges således gennem byggefasen og energimærket er efterfølgende kontrol af, at energiberegningen stemmer overens med det udførte byggeri.
Varmetabsberegning
I forbindelse med en fremtidig tilbygning til en eksisterende bolig eller erhvervsbygning, som skal opvarmes til mere end 15 grader, skal der ved ansøgning om byggetilladelse udarbejdes en varmetabsberegning.
Denne beregning er ikke så omfattende som en energiberegning, da bygningens varmeforsyningsanlæg, ventilations- og belysningsanlæg ikke indgår i beregningen.
Der kræves dog stadig en komplet opmåling af klimaskærmen samt udarbejdelse af U-værdier for bygningens konstruktionsdele.
Hvis glasarealet for sommerhuse ligeledes overstiger 30 %, skal der også udarbejdes en varmetabsberegning i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.
Hvis glasarealet er mindre end 30 % er det tilstrækkeligt at eftervise klimaskærmens U-værdier og linjetab.